• Livet skal åbenbart være svært. Det byder tit på smerte og sorg. Særlig ved adskillelse og tab mærker vi, hvor hårdt vi kan blive ramt.
• Med kærlighed, nærhed og tilstedeværelse kommer sorg. Sorg er blevet kaldt kærlighedens og tilknytningens dyreste pris. Som mennesker kan vi opleve at miste det, vi absolut ikke kan tåle at miste. Sorgen er måske endda helt nødvendig og livgivende.
• Gennem tværfaglige indsigter rækkes der inspirerende hjælp til at leve og vandre i sorgens landskab. Sorg er nemlig ikke et problem, der skal løses, men et liv der skal leves. Vi skal alle dø en dag – men alle andre dage skal vi leve!
• Foredraget er meget populært og er efterspurgt i vidt forskellige miljøer. Det kan fint udvides til hel- og halvdagskurser eller temadage i kirker eller på højskoler, på andre undervisningsinstitutioner. Oplagt til kirkelige kurser og sogneaftener.
• Du har mulighed for at lytte til et kortere online-foredrag her på cirka 30 min., hvor jeg formidler nogle af de vigtige indsigter om temaet GIV SORGEN ORD: https://zevio.com/da/event/giv-sorgen-ord-1638

• Tab og adskillelse kan åbne vejen til et liv i ensomhedens sorg. Som mennesker kan vi blive ramt alvorligt og dybt i menneskelivet, når vi mister én, vi måske netop ikke kan tåle at miste. Livet – herunder hele ens følelsesliv – ændres så meget af en sådan erfaring, at det kan være svært på ny at finde livsglæden, livskvaliteten og livsmodet.
• Det er ofte et tungt sorgarbejde at leve. Mange kender fra deres eget liv til, hvordan livsglæden svinder ind.
• Foredraget giver idéer og tankeredskaber til at få givet plads til både glæden og modet, så ensomhedens sorg bliver brudt og tavshedens mørke bliver reduceret. Det trækker på veksler fra forfatterens bog Den blå ild: Ensomhedens længsel og skønhedens smerte (Vita Nuova Publisher 2016).

• At være pårørende til et menneske med demens/Alzheimers er ofte forbundet med en betydelig og langvarig psykosocial belastning. Når sygdommen udvikler alvorlige tab – af for eksempel hukommelse, sprog, tids- og rumfornemmelse og ikke mindst samliv – kan det være en barsk udfordring for de livsvidner, der befinder sig tættest på sygdomsramte. Uventede lyspunkter kan også dukke op undervejs, men tit kan reaktionen på disse sygdomme bedst beskrives som en dybt indgribende sorg og krise.
• Pårørende ser deres elskede person forsvinde mere og mere. Svære følelser og angst for fremtiden slår sine langstrakte skygger ind i hverdagslivet og udvirker handlingslammelse. Den fysiske og mentale nedslidning berøver dem livsenergiens og livsmodets depoter. Det almindeligt gode helbred forringes, den sociale isolation øges, angst, depression, stress – og andre sorgreaktioner – rykker sig ind på den eller de nærmeste. Det langsomme farvel får smerten og sorgen til at vokse.
• Foredraget afdækker, hvordan vi kan forstå sorgen og sorgens processer, og hvad vi kan gøre, når sorgen og smerten rammer os. Tværfaglige perspektiver på sorg som relation og følelse kan bibringe inspirerende hjælp til at leve og vandre i sorgens landskab.
• Foredraget kan også tilpasses særlige behov, andre sygdomskontekster eller målgrupper (for eksempel så forskellige målgrupper som pårørende til Parkinson-sygdomme, mennesker med psykiske lidelser og gigtpatienter). Alt lige fra oplysningsforbund til kommuner, ældreområdet, sundhed, forebyggelse, demensafsnit) og til foreninger og klubber (med særligt fokus på bestemte sygdomme og pårørendestøtte).
• Du har mulighed for at lytte til et kortere online-foredrag her på cirka 30 min., hvor jeg formidler nogle af de vigtige indsigter om temaet GIV SORGEN ORD (hvor jeg også kort berører lidt om ventesorg, sorg når mister langsomt): https://zevio.com/da/event/giv-sorgen-ord-1638

• Hver tredje af os er pårørende til én, der lider af psykisk sygdom. Det er stærkt mentalt belastende at være tæt på et menneske, der lider af sygdomme som skizofreni, depression og angst. De bekymrende og opslidende tanker står i kø, og rådvildheden bliver let den dominerende magt. Mange oplever også en smertefuld ensomhed, både når de som pårørende forsøger at gøre noget eller kæmper med afmagtens følelser.
• Det kan vitterlig være en barsk og sorgpræget udfordring at være livsvidner, der befinder sig tættest på personen med den psykiske lidelse og sygdom. Foredraget vil give støttende inspiration og tankeredskaber til den krævende pårørende-opgave. Det ikke blot belyser den indgribende ensomhed og sorg, vi kan opleve, når et andet menneske er vigtigt for os, det rummer også støttende indsigt til at gå vejen, når den truer med at blive mørklagt, måske helt indhyllet af det udsigtsløse.
• Målgrupper: Alt lige fra oplysningsforbund til kommuner og til foreninger. Foredraget kan tilpasses særlige behov, målgrupper og ønsker.

• Ensomhed er en god ting – hvis man ikke havde sig selv at trækkes med, siger humoristen Storm P. De fleste mennesker kender til ensomhedsfølelser. Ensomhed kan være et godt sted at besøge. Men sandt er det også, at ensomhed ofte opleves som et trist sted at slå sig ned.
• Ensomhed er derfor både åbning og smerte. Som et frivilligt, opsøgt sted kan ensomheden være livsbekræftende og bidrage til livsmening. Ensomhed skaber ofte vej for fornyelse og kreativitet. Den kan være god og generøs, når den skaber frihed og uafhængighed, giver arbejdsro og understøtter et menneskes karakter. Men ensomhed kan også være ganske hårdhændet og ond. Hos mange kan den opleves som en noget pinlig, social smerte. Som en tyngende følelse af at være mislykket. Tit med alvorlige konsekvenser for helbred og velvære. Vi behøver i den grad andre – og en del af dette behov er at behøves af andre.
• At være alene og at være ensom er mindst to forskellige ting. Foredraget afslører ikke blot dybe indsigter i ensomhedens problem, men giver også masser af inspiration til at lære den svære kunst at være alene og få gavn af den gode ensomhed. Formidlingen er iklædt humor – og krydret med overraskende, skæve perspektiver.
• Det stikker dybt ind i tiden og kan tilpasses vidt forskellige målgrupper. Er oplagt at tænke ind i et temaarrangement i en kommunes social- og sundhedsafdeling, ved en sogneaften, et højskolekursus eller en pædagogisk dag på en uddannelsesinstitution. Det kan for eksempel også præsenteres under den korte og lidt mere provokerende overskrift: Ensomhed er en god ting.

• Den moderne uro, rastløshed og tomhed er en et kendt problem. Mange menneskers oplevelse af kedsomhed indgår i det brogede billede af det moderne liv. Men hvordan udholder vi oplevelsen af kedsomhed? Er kedsomheden blot roden til alt ondt? Kan kedsomhed blive stedet for fornyelse og kreativitet?
• Overstimulation føder kedsomhed. Hvis man ikke flygter for hurtigt fra kedsomheden, for eksempel gennem adspredelse og underholdning, kan den være en gylden anledning til langsomt at lade omgivelserne sive ind. I værste fald kan kedsomhed resultere i ondskab, erfarings- og oplevelseslammelse. I bedste fald kan den virke frisættende og nyskabende.
• Foredraget går dybt ind i nogle af de bærende forudsætninger for mange menneskers liv i dag. Det giver interessante, overraskende og ikke mindst udfordrende bud på, hvor vigtig kunsten at kede sig egentlig er. Alt krydres med humor og livsvisdom.

• Mange efterlyser en langsommere livsrytme. Ro, stilhed og tid til eftertanke er blevet en luksusvare. Men hvad gør vi konkret, når livet bliver hæsblæsende, og vi ikke rigtig kan falde til ro midt imellem livets valgmuligheder? Hvordan slipper vi ud af livets hamsterhjul?
• Den høje hastighed har sin pris. Ved hjælp sjove, skæve og stærkt udfordrende analyser og perspektiver dykker han ned i et af tidens mest udfordrende mener. Der gives forslag til en god problemløsningsstrategi. Forslag der vil give megen luft til fornyelse, hukommelse, kreativitet og livsmod både hos enkeltpersoner og i fællesskaber.

• Foredraget er et dybt alvorligt og humoristisk ’wake up call’ med fokus på disse spørgsmål: Hvordan undgå menneskelig nedsmeltning under trykket af det grænseløse arbejdsliv? Hvordan forhindres det, at opgaverne multiplicerer sig selv som champignon? Hvordan kommer arbejde og mening til at køre et godt parløb i (arbejds)livet? Hvordan styrkes den gode arbejdslyst, fornyelse og kreativitet?
• Tidens gåde og problem bliver ikke løst i hast. De centrifugale kræfter slynger os ud til kanten af vores egen personlighed, vores identitet. Ræs eller travlhed gør det vanskeligt at få sat klare retninger i livet. Stilheden, skarpheden og tavsheden har ringe vækstvilkår. Uroen sætter hurtigt (!) ind som en særlig sikkerhedsforanstaltning imod enhver form for eftertænksomhed. Netop eftertanken og refleksionen er en afgørende betingelse for, at vi kan gå berigede og klogere ind i fremtidens arbejdsliv og samfund sammen.

• Ledelse er en meget dynamisk aktivitet. Den skal møde accelererende forandringsbehov. Villighed til at gå ud i grænseområder eller overskride grænser er afgørende. Praktisk klogskab og visdom i lederskab i dag er derfor alfa og omega.
• I foredraget udfoldes det, hvordan kunstneres kreativitet kan vise nye veje til et bedre og klogere lederskab. Det vil overraske nogle at høre, hvordan de skønne kunster kan gøre ledere bedre og dygtigere. Men det er egentlig en klokkegammel erkendelse, at kunsten kan inspirere og forny lederskab på kreative og spændende måder. Forestillingsevner udfordres på de mest fantastiske måder, når kunsten er en aktiv medspiller i de mange slags lederskaber.

• Forholdet mellem melankoliens sorg og den kunstneriske kreativitet er et vildt interessant emne, når det bliver belyst med historiske eksempler. Kunst som brudt skønhed, der integrerer sorg og melankoli er i tillæg et livsbekræftende tema.
• Det gavmilde i nedstemtheden og tristheden er det punkt, hvor ensomheden bliver brudt og bliver til en bog, en skulptur eller et billede. Kunstneren trækker sig ind i sig selv, ind i mørket, og finder dér skabelsens kilde. Det er vigtigt at have adgang til et tomt rum. Det er også mulighedens rum. Et rum med grænser, men altså med masser af plads til kreativitet og nyskabelse.

• Materielt og socialt har vi det godt i dette land, men vores tid har måske også gjort os blinde for verden og vore medmennesker, for det skønne og grimme, for sandheden og løgnen. Foredraget vil vise, hvordan kunsten kan få os til at reflektere mere dybtgående. Hvorfor kan den det? Hvorfor kan den få os til at stoppe op, undres, frydes, beskæmmes, le og græde?
• Måske kan kunsten ses som en kondensering af følelse og kraft i feltet sorg, melankoli og kunst? Fordi kunstneren bliver givet et klarsyn og en livskraft i erkendelsen af tab og adskillelse eller gennem sorgens smerte? Eller fordi der er så megen søgende usikkerhed, angst eller andet, der bidrager til den kreative og måske selvterapeutiske proces?
• Kunsten trækker på et meget stort erfaringsunivers. Det ser og oplever vi i mødet med kunstens værker. Nogle gange er kunstens kræfter nærmest skjulte, fordi de på en eller anden måde er en genklang af og spejling af mentale tilstande og dybt personlige erfaringer.

• Kunsten kan være en hjælp til at tolke og forstå menneskelivet i dets mange facetter. Kirken er ude i det samme ærinde. Den gamle gensidige mistro og ligegyldighed mellem kirken og kunsten er ikke det bedste udgangspunkt.
• Foredraget vil imidlertid fokusere på, hvordan kunsten kan gøre kirken rigere på udtryk – og skildre mulige fællesrum og mødesteder for kirken og kunsten. De kan i høj grad inspirere hinanden.

• Mange er på jagt efter et meningsfuldt liv og et ditto arbejdsliv. Men jagten på det meningsfyldte liv i stedet for det erfarede meningstab foregår tit med et helt forkert afsæt. Hver dag opleves næsten som en eksamen, og der står ofte dumpet på de krumbøjede skulderblade. Belastningsskaderne er til at få øje på. Og mange går endda helt ned med flaget.
• Sig selv bliver man aldrig for sig selv. Det understreger Søren Kierkegaard på denne måde: ”Selvet maa brydes for at blive Selv.” – Et andet sted kommer han med en hel programerklæring for et kursus i dannelse: ”Eet er nemlig at digte sig selv, et Andet at lade sig digte.”
• Menneskets jeg eller dets selv må altså brydes. Det er på denne måde, at et menneske bliver et meningsfuldt væsen. Man kan således danne sig selv eller lade sig danne. Valget får store konsekvenser for det enkelte menneske og dets liv, som det udspiller sig mellem det individuelle og det sociale.
• Mange i dag tror og tænker, at de kan bygge liv med sig selv. Det sker i pagt med menneskers egne behov og ønsker. Men det er farligt på den lange bane at være så klog, at man tænker, at man kan være en livets selvbygger og styre tilværelsen selv. De bærende relationer og de store sammenhænge går tabt. Tomheden øges og meningstabet vokser i hastigt tempo.

• Privatiseret religiøsitet som udfordring til kirken er emnet for dette foredrag. Den flydende modernitet har mange ansigter og mødes på mange scener. Den privatiserede religiøsitet med stærke autonome træk, forankret som den er i en ny opfattelse af menneskets selv, ser ikke den traditionelle tro som en relevant strategi for livet.
• Den religiøse privatisering udfordrer kirken til at arbejde mere aktivt og kreativt ud fra delvis nye forudsætninger og i nye rum

• H.C. Andersen er berømt og kendt kloden rundt. Men spørgsmålet er alligevel, hvor godt vi kender ham? Ved vi for eksempel, hvor mange veksler han trækker på kristendommen eller den kristne tro?
• Foredraget redegør for på hvilke måder, H.C. Andersen var en kristen forfatter. I tæt sammenhæng med hans interessante livshistorie og med eksempler fra hans vidt forgrenede forfatterskab bliver forholdet til kristendommen blotlagt.

Et foredrag om Fjodor Dostojevskijs forfatterskab, liv og tænkning med fokus på det gådefulde menneske.

• Allerede som 17-årig skrev Dostojevskij til sin bror: “Mennesket – det er selv gåden. Den må tydes, og bruger du dit liv på at tyde den, da kan det ikke siges, at du har forspildt tiden. Med denne gåde vil jeg beskæftige mig, for jeg vil selv være menneske.”
• Ofte blev han selv ført derhen, hvor dybet råber til dybet. Det er i skarnet, man skal finde perlen, siger Dostojevskij. Ulykken får mennesket til at forstå livet bedre.
• Foredraget udfolder på flere spændende måder, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan man bliver sig selv. Det sidste er vigtigt, for enhver anden er taget. Disse centrale spørgsmål spejles ligeledes i Søren Kierkegaards intense arbejde med de selvsamme udfordringer.